Den bedste kødkvalitet - simpelthen
- ungkvæg og kalvekød fra mad med mere-slagteren

Hos mad med mere mærker vi tydeligt, at kød fra ungkvæg er blevet et populært valg. Tidligere blev dette kød eksporteret til Sydeuropa, men nu har vi altså selv fået smag for det.

mad med mere’s kød fra ungkvæg er altid af dansk oprindelse og kommer fra dyr, der er højst 24 måneder gamle. Kødet er lidt mørkere i farven end kalvekød og meget, meget mørt.

Når du udelukkende finder kød fra ungkvæg hos mad med mere, er det fordi, vi vil sikre dig den bedste kødkvalitet og den bedste smagsoplevelse.

Vi hævder uden at blinke, at kvaliteten af vores ungkvægkød, både hvad angår smag og mørhed, er fuldt på højde med det ekstremt dyre og nærmest sagnomspundne Kobe-kød fra Japan. Så du kan med sindsro vælge mad med mere’s ungkvæg, når der skal ekstra kvalitet på bordet - f.eks. en culottesteg, en tyndsteg eller et stykke højreb.

Hos mad med mere finder du naturligvis også altid lækkert dansk kalvekød af høj kvalitet.